23948sdkhjf

Antallet af tomme butiksfacader er rekordhøjt: Her er årsagen

- Tomgangen for butikslejemål er høj. 

Sådan indleder EjendomDanmark en pressemeddelelse, hvori organisationen dykker ned i den aktuelle situation med rekordmange tomme butiksfacader i Danmark. 

Det historiske gennemsnit fra 2000 til 2023 for tomme butikslejemål er 6,7 procent - men for det seneste kvartal i 2023 er tallet 7,2 procent. Altså på et rekordhøjt niveau. 

Ifølge EjendomDanmark skyldes det forhøjede antal af tomme lejemål, at et stort antal supermarkedsbutikker er blevet lukket. 

- Nogle af de lukkede supermarkeder kommer nok til at stå tomme længe, og selv de mange butikker, der genåbner med et nyt navn og logo på facaden, står også tomme i en kortere periode, når inventar og sortiment skiftes ud, siger Bjarke Roed-Frederiksen, der er økonomisk konsulent i EjendomDanmark. 

- Derudover er markedssituationen for butiksudlejning stadig udfordret af, at mange forbrugere har ændret vaner og i højere grad foretrækker de store butikscentre eller nethandel, tilføjer han. 

EjendomDanmark oplyser, at Region Sjælland er det område med højest tomgangsprocent. Den ligger på 8,5 procent for regionen. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: tomme butikker
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.689